Som Paul Sheldon har Annie Wilkes, eller som den overvægtige kvinde har sin feeder, har jeg en rigtig god ven ved navn Line, som åbenbart er så bange for, at der ikke kommer en julepladejulekalender til december, at hun er begyndt at forsyne mig med plader.
I forbindelse med en herlig tur til København gav hun mig denne:
Jeg syntes nok, jeg kunne genkende snotungerne i vinduet, men ellers anede jeg ikke uråd. Som billedet viser, ejer jeg dog allerede "Jul for de små (og de store)" - bare i en anden indpakning.
De grimme børn er de samme, men bortset fra det er der en række layoutmæssige forskelle mellem de to albums. Eksempelvis har folkene bag den grønne plade ("Line-pladen") fundet det nødvendigt at pointere, at Keld & The Donkeys og Nisserne fra Solbyscenen er med på pladen, mens hverken Court Helmer og Spillopperne eller Lille Gitte, som retteligt står for størstedelen af pladens numre, bliver nævnt med ét eneste ord.
Der har helt sikkert været noget råddent på spil, og jeg hæfter mig bl.a. ved, at den hvide plade slet ikke nævner kunstnere på forsiden af coveret. Da begge plader er udgivet på Odeon/EMI i 1969, kan den eneste forklaring være, at Lille Gitte og Spillopperne trak folkene bag pladen i retten, og efter lange, seje forhandlinger besluttede man sig for at trække den grønne plade tilbage og i al hast smide den hvide plade på gaden for at sikre sig en bid af julekagen.
Denne forklaring forstærkes kun ved, at den hvide plade har et mere sjusket udtryk end den grønne, og bl.a. er Lille Gittes hit "Hej hop, lille nisse" blevet forkert navngivet til "Høj hop, lille nisse", hvilket dog også kan ses som en subtil hævnaktion fra pladeselskabets side. "Ja, hop du kun højt, Lille Gitte, for det gør kun dit fald værre...hehehe...." Ja, julepladebranchen er hård og ubarmhjertig.
Fejltryk og tilbagekaldte plader er indbringende samlerobjekter, hvorfor jeg regner med, at min alderdom nu er sikret. Tak Line.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar