Loppehuset i Højbjerg

Det kan ikke undre, at tosserne i Kræmmerland Syd har lukket butikken. Kundepleje var mildest talt ikke deres stærke side, og når man konsekvent vælger at fokusere på plastikpartivarer og deslige i håbet om at skabe en århusiansk pendant til Hjallerup Marked eller Låsby Svendsens foretagender, er man dømt til at mislykkes. Det var virkeligt et specielt sted, som du nu ikke længere har muligheden for at opleve.

 

Som tidligere nævnt er lokalerne dog fede nok og ganske velegnede til markeder, udstillinger, erotikmesser og den slags, så da jeg hørte om Loppehuset og så adressen, tænkte jeg, at det var dejligt, at man har genåbnet den gamle industribygning under andre rammer og med et andet koncept.

 

Nu kan foreninger leje sig ind og afholde loppemarkeder på udvalgte datoer, og af samme årsag har jeg ikke overvejet at aflægge stedet et visit, da chancen for at gøre de store vinylfund nok er minimale, når den lokale ornitologklub sælger ragelse...men jeg var der i går...og jeg tog grueligt fejl...big time.

 

Det viste sig, at Loppehuset slet ikke ligger i det gamle Kræmmerland Syds bygning, men i nogle endnu større bygninger lidt længere nede af vejen. Og her viste det sig også hurtigt, at det er et godt sted for pladejagt, for da ældstedatteren og undertegnede ankom en halv time efter åbningstid, mødte vi den ene ældre herre efter den anden med favnene fulde af samleobjekter, klassikere og (værst af alt) en masse indie- og rockudgivelser, som jeg godt kunne tænke mig at få fingrene i.

 

Mens snakken gik lystigt om den i øvrigt tragikomiske Facebook-gruppe "Spinning Vinyl" ("vinyl" udtalt som man siger "vinyl" på jysk) og "Den har jeg godt nok, men man kan da altid bruge to eksemplarer af den her The Smiths...HAHR HAHR HAHR...", bevægede jeg mig desillusioneret og med mord i øjnene over mod de svært bevogtede kasser for at bladre dem igennem. Her var jeg trods alt en smule heldig og fandt lidt Killing Joke og U2 samt et par The The- og The Cure-singler...og så den her:

Claus Hjort approves:

Nå. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at føle mig en smule slukøret, men bedst som jeg stod og bladrede i den sidste kasse (og datteren forståeligt nok var ved at blive utålmodig), spottede jeg ud af øjenkrogen, at en særdeles grådig herre var ved at kigge de 40-60 plader, han havde raget til sig, igennem, og da han betalte og gik, fes jeg over for at se, om han havde stillet noget tilbage og fandt bl.a. disse to:

Cocteau Twins og The Jesus and Mary Chain (i flot stand og til en tier stykket) er lutter skotsk goodness, så det reddede da min dag en smule, men næste gang, der er loppemarked i Loppehuset en søndag klokken 12, springer jeg nok omklædningsrumsøllen over og kører direkte derover efter fodboldtræning. Lesson learned.